MCD logo Menu

Unicentrisk Castleman sygdom (UCD)

Hvis du har UCD, bemærker du muligvis ikke nogen symptomer. Hvis der opstår symptomer, afhænger de dog normalt af, hvor i kroppen de berørte lymfeknuder befinder sig. Efterhånden som lymfeknuderne bliver større, kan de trykke på andre dele af kroppen og forårsage symptomer. Lymfeknuder i halsen, brystet eller maveregionen påvirkes normalt ved UCD. Almindelige symptomer omfatter derfor:

  • Har svært ved at trække vejret eller spise
  • Trykken og tyngdefornemmelse i brystet eller maven
  • Vægttab uden ændringer i kost eller motion

Mindre almindelige symptomer omfatter:

  • Feber (forhøjet temperatur)
  • Svedeture om natten
  • Svaghed eller kraftnedsættelse
  • Kvalme
  • Træthed

Kontakt lægen, hvis du får et eller flere af disse symptomer, især hvis du har haft dem i flere dage. Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du har svært ved at trække vejret.

Kilder:
American Cancer Society: https://www.cancer.org/cancer/castleman-disease
Genetic and Rare Diseases Information Centre, Unicentric Castleman disease: https://rarediseases.info.nih.gov/diseases/6005/unicentric-castleman-disease
Mayo Clinic: https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/castleman-disease/symptoms-causes/syc-20370735?page=0&citems=10
National Organization for Rare Disorders: https://rarediseases.org/rare-diseases/castlemans-disease/

Multicentrisk Castleman sygdom (MCD)

Hvis du har MCD, kan du have flere af følgende symptomer.

  • Feber (forhøjet temperatur)
  • Svedeture om natten
  • Træthed eller svaghed (tab af styrke)
  • Have svært ved at trække vejret eller få luft nok
  • Vægttab uden ændringer i kost eller motion
  • Hævelse, f.eks. omkring foden, anklen eller benet
  • Kvalme eller opkastning
  • Hududslæt
  • Prikken eller manglende følelse (følelsesløshed) i hænder og fødder

Kontakt lægen, hvis du får et eller flere af disse symptomer, især hvis du har haft dem i flere dage. Kontakt lægen så hurtigt som muligt, hvis du har svært ved at trække vejret.

Tidligt i diagnosticeringsprocessen kan du og din læge tro, at disse symptomer skyldes andre sygdomme, hvilket forsinker den korrekte diagnose.

Medicinske test og undersøgelser kan identificere andre tegn på MCD, herunder:

  • Dine nyrer fungerer ikke optimalt
  • Din milt og/eller lever er større end normalt
  • Du har et lavt antal røde blodlegemer (som transporterer ilt rundt i kroppen)
  • Lymfeknuder, der er større end normalt

Kilder:
American Cancer Society: https://www.cancer.org/cancer/castleman-disease
Genetic and Rare Diseases Information Centre, Multicentric Castleman disease: https://rarediseases.info.nih.gov/diseases/9644/multicentric-castleman-disease
National Organization for Rare Disorders: https://rarediseases.org/rare-diseases/castlemans-disease/