MCD logo Menu


For at diagnosticere Castleman sygdom korrekt vil din læge:

DoctorSpørge om dine symptomer og din sygehistorie
Fortæl lægen om dine symptomer, og hvornår de startede. Fortæl også lægen om andre sygdomme eller medicinske tilstande, som du har eller tidligere har haft.


ExaminationForetage en helbredsundersøgelse
Din læge vil undersøge dine lymfeknuder, milt og lever. Lægen kan også se efter tegn på infektion – det skyldes, at infektion er den mest almindelige årsag til store lymfeknuder.


Blood TestsBestille blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser
Lægen vil tage blodprøver. Der kan indhentes masser af oplysninger fra en blodprøve som en hjælp til diagnosticeringen. Lægen vil lede efter bestemte stoffer i blodet, som kan være højere eller lavere hos patienter med Castleman sygdom. Din læge vil også sende dig til billeddiagnostisk undersøgelse, f.eks. røntgen eller scanning, som viser hævede eller store lymfeknuder eller andre problemer, der kan forårsage dine symptomer.


BiopsyAnbefale en lymfeknudebiopsi
Hvis din læge stadig mener, at du har Castleman sygdom efter at have gennemgået dine symptomer, undersøgelser og testresultater, anbefaler denne, at du får foretaget en lymfeknudebiopsi for at bekræfte diagnosen. En lymfeknudebiopsi er, når hele eller en del af den berørte lymfeknude fjernes ved en mindre operation. Derefter bruges et mikroskop til at undersøge lymfeknuderne for at fastslå, om der er ændringer, der ofte ses ved Castleman sygdom.

Det kan tage et stykke tid for din læge at diagnosticere Castleman sygdom korrekt, fordi det er en meget sjælden sygdom, og symptomerne ligner dem, der forekommer ved andre sygdomme.

Ved diagnosticering og behandling af Castleman sygdom kan du blive henvist til speciallæger, som er mere erfarne med diagnosticering og behandling af denne sjældne sygdom.

Kilder:
American Cancer Society: https://www.cancer.org/cancer/castleman-disease
Genetic and Rare Diseases Information Centre, Multicentric Castleman disease: https://rarediseases.info.nih.gov/diseases/9644/multicentric-castleman-disease
National Organization for Rare Disorders: https://rarediseases.org/rare-diseases/castlemans-disease/